Tagrendernes formål er at transportere regnvand væk fra huset. Er tagrenderne tilstoppede med blade, grene og andet kan det forårsage alvorlige skader på dit hus. Regnvandet vil løbe ud tilfældige steder og der vil opstå vandansamlinger på uønskede steder på grunden. Regnvandet vil trænge ind i sokkel og give anledning til fugt i mur og kældre. Dette vil i mange tilfælde medføre til revner, afskalninger og endnu værre svamp.
Når tagrenderne skal renses kræver det de rette redskaber, men det kræver også, at du har både tid og overskud til rent faktisk at få det gjort. Måske har du en travl hverdag, hvor du prioriterer andre ting? Måske orker du ikke at ofre en hel weekend til rensning af tagrender? Det kan også være, at dit fysiske helbred ikke tillader det. Uanset hvad, er der hjælp at hente.
Primarens tilbyder rensning af alle former for tagrender, nedløbsrør og sandfangbrønde – og så arbejder vi både professionelt og effektivt. Vi har det rigtige udstyr til både rens og sikkerhed. Til de store opgaver har vi specialudstyr, der kan nå helt op i 12 meters højde.
Slip bekymringerne om stoppede tagrender og lad os klare det.